Det var en tydeligt presset mand, der onsdag troppede op i retten med sin forsvarer. Foran ventede en 4 timer lang retssag, i en ægteskabelig krise som forsvaren senere beskrev som værende turbulent. Tiltalt for blufærdighedskrænkelse i 3 forhold.

Af Jeppe Peschardt Assenholt

Det var en tydeligt presset mand, der onsdag troppede op i retten med sin forsvarer. Foran ventede en 4 timer lang retssag, i en ægteskabelig krise som forsvareren senere beskrev som værende turbulent. Tiltalt for blufærdighedskrænkelse i 3 forhold. 

Fra anklagerens talerstol blev de 3 forhold læst op, der bl.a. omfattede visning af en sexvideo mellem tiltalte og tiltaltes kone til deres fælles barn, samt at manden skulle have forurettet selvsamme barn med bemærkninger som, ”den passer lige i min hånd”, om datterens numse, samt ønsker om at få datteren til at tage noget mere tøj af. 

Tiltalte selv, nægtede sig skyldig. Han forklarede, at der, i de givne situationer, var tale om klare forvridninger af sandheden, og at det altså ikke kunne forstås uden for kontekst. Bl.a. blev der gjort opmærksom på, at bemærkninger om datterens tøj og krop havde været uskyldige bemærkninger, der var kommet i forbindelse med enten pjat og leg eller ønsker om at få datteren til at få noget mere sol. Sexvideoen af tiltalte og tiltaltes samlever skulle, ifølge den 46-årige mand, have været en video opdaget af datteren, i forbindelse med hendes adgang til faderens telefon uden hans opsyn.

Tiltalte var rent udsagt nervøs. Imellem forklaringerne blev håndfladerne hyppigt tørret af i lårene, og da han beskrev savnet af sine børn, blev det overleveret med en tydeligt røst i stemmen. Børn han ikke har haft kontakt til i 2 år nu. 

Den alvorlige stemning kunne også mærkes imellem forsvarer og anklager. Her blev det til små skarpe bemærkninger omkring brugen af mikrofonen i retssalen, der, grundet tekniske omstændigheder, var begrænset til maks. to ad gangen. 

Da det bliver datterens, tur til at afgive forklaring, bliver der fra bistandsadvokaten bedt høfligt om lukkede døre af respekt for den mindreårige piges privatliv og oplevelser. Noget der i retten blev respekteret.  

Efter genåbning af dørene var det tydeligt at se på tiltalte, at han havde haft svært ved at holde tårene tilbage. Noget der også afspejlede sig hos ekskonen, der med egne medbragte Kleenex, da hun efter forgæves at have forsøgt og få tiltalte ud af retssalen under sin vidneforklaring, måtte finde sig i tiltaltes tilstedeværelse. 

Modstridende forklaringer og et turbulent forhold

Under kvindens beretninger var det tydeligt, at der var tale om vidt forskellige oplevelser af de omtalte episoder. Det var da også det, som forsvareren lagde vægt på i sin afsluttende bemærkninger, at der i forklaringerne var tvivl omkring morens og datterens kontakt mellem afhøringerne, samt hvorvidt de konkrete episoder havde været gentagende eller blot enkeltepisoder som først antaget. Der blev desuden lagt vægt på det beskrevne turbulente forhold mellem de to parter, som i mange år havde gået op og ned i perioder. Dertil blev der tilføjet, at tiltalte løbende havde modtaget anonyme breve på privatadressen og arbejdspladsen, der insinuerede hans skyld. 

Retten fandt i sin afgørelse frem til en frikendelse, i det der ikke var ført det tilstrækkelige bevis påkrævet i en straffesag som denne. En afgørelse der fandt store lettelse, hos den ellers rystede familiefar.

Det var da også en tydelig tilfreds forsvarer, der til mit spørgsmål, om hans forventning til frifindelse inden dommen, svarer: 

”Det er altid et chancespil i de her sædelighedssager. Det er 50/50, så nej, jeg går aldrig ind med en forventning om frifindelse.”