Det kan være svært at rykke teltpælene op og flytte hjemmefra, men for Emilie Drøgemüller Schyth, var der flere gode grunde til det.
Af Jeppe Peschardt Assenholt
For mange unge mennesker er tilværelsen i de lokale bysamfund en anden end livet i storbyen. Emilie Drøgemüller Schyth var da heller ikke i tvivl, da hun skulle til at videreuddanne sig og jagte drømmen om at blive journalist i Aarhus: “Jeg ville gerne have en uddannelse, som ikke lige var noget, man kunne tage i nærheden, og så syntes jeg det var en lidt kedelig by, vi boede i. Højskole gjorde også, at jeg var klar til at flytte ud,” siger Emilie med et smil på læben.
Og selvom det kan være rart at komme væk fra lokalsamfundet, kan det være en udfordring at falde på plads i en helt ny by, “Lige i starten syntes jeg, at det var lidt overvældende, men samtidig kan jeg godt lide det der med, at der altid er mennesker omkring én,” fortæller Emilie.
Ligesom hjemme i lokalsamfundet, har Emilie allerede fået etableret et godt netværk i Smilets by, og det er en fordel, mener hun: “Jeg kan godt lide, at jeg kender så mange, der bor i byen, så sker der altid noget.” En kontrast til Kolind, hvor hun, på trods af at kende mange, ikke har helt samme opfattelse af liv.
I Kolind kender alle hinanden, men det betyder ikke lige, at man altid får hilst på hinanden, når man møder hinanden i den lille by, bestående af godt 1900 indbyggere: “Det er så dumt, fordi der er en forventning om, at man i små byer er mega åbne, men der er stadig en barriere,” fortæller Emilie.
Emilie fortæller dog at kende alle, kan have noget at gøre med hendes familie. En ting hun ikke er helt just begejstret for. “Det kan godt være lidt irriterende. Min mor er folkeskolelærer i Kolind, så hvis jeg skulle hente en pakke i Kolind, så skulle jeg ikke sige mit navn, for de vidste det godt. Man følte lidt, at folk vidste alt om én.”
Går ikke i forældrenes fodspor
Også faren er folkeskolelærer, og det har derfor også lagt i kortene, at Emilie måske skulle gå samme vej. Hun peger dog på, at der er diverse udfordringer, der har fået hende til at vægte journalistikken højere: “Jeg synes, det pædagogiske kan være lidt svært, og så at der er mange indtryk.”
Heller ikke arbejdsvilkårene er helt tilfredsstillende for den aspirerende journalist: “Man har ikke de bedste arbejdsvilkår som folkeskolelærer.” Gode arbejdsvilkår er vigtige for Emilie. For hende er gode arbejdsvilkår en svarende løn, passende arbejdstider og at man ikke bliver overrumplet. Vilkår man måske godt kunne mistænke, en journalist led lidt under.
“Det er nok det, jeg har været mest i tvivl omkring. Hvordan fungerer branchen? Det er lidt forskelligt. Der både er statsejede og private virksomheder. Jeg kan godt være lidt nervøs for de spidse albuer, fordi det har jeg overhovedet ikke. Modsat tror jeg nærmest.”
Om det er lokalsamfundet, der har rundet albuerne, er ikke til at vide, men Emilie er i hvert fald glad for at bo i en by, hvor naturen stadig afspejler sig i bybilledet: “Jeg kan godt lide, der er så meget forskellig natur, det har jeg jo været vant til ude på landet,” fortæller Emilie.
En gang om måneden kommer hun da også hjem og ser de gamle i øjnene, “Jeg har et godt forhold til mine forældre. De er begge 2 lærere, så de er vant til at omgås unge mennesker. Det er rart.”
Skal næppe tilbage til Kolind
Selvom det er rart at komme hjem til Kolind og forældrene, kan Emilie dog ikke se sig selv flytte tilbage til Kolind igen: “Det kommer aldrig til at ske. Mine forældre har heller ikke rigtigt noget tilknytningsforhold til byen, så jeg kunne egentligt godt forestille mig, at de valgte at flytte på et tidspunkt også,” fortæller Emilie.
“Jeg kunne godt forestille mig at bo i en forstad til Aarhus, jeg elsker jo byen, så det må tiden vise, hvor det lige præcist bliver,” uddyber Emilie.
Til den nysgerrige læser, kan det endda tilføjes, at Emilie er blevet optaget på journalistuddannelsen på DMJX, hvilket betyder, hun nok bliver boende i storbyen lidt endnu.